fredag den 30. maj 2008

RuneScape i juni

Tre eftermiddage i juni sætter vi fokus på det spændende on-line-spil RuneScape.
Her kan interesserede spillere mødes og udveksle tips og tricks.
Nybegyndere er også meget velkomne
- vi skal nok hjælpe dig i gang!

Runescape er et rollespil, som spilles på internettet. I dette magiske univers skal din figur udføre spændende opgaver og kæmpe mod mostre, troldmænd og andre farlige væsner.

Mød op til en sjov eftermiddag.
Vi glæder os til at se jer!

Mandag d. 9 juni
Mandag d. 16. juni
Mandag d. 23. juni

Tid: Kl. 15.00 - 17.00
Sted: Køge Børnebibliotek

fredag den 23. maj 2008

Nick's Top 3 over mangabøger og musik

Vores dygtig praktikant, Nicklas Hansen, har i uge 21 været rundt i alle afdelinger på Køge Bibliotek. Her anbefaler han nogle af bibliotekets materialer:

Mangabøger Top 3:
1. Shaman King, bind 14.
2. Shaman King, bind 15.
3. Shaman King, bind 16. ´

Disse 3 bøger er sjove og gode, fordi der sker meget I Shamanernes turnering. Yoh og hans gruppe har nye og stærke krafter fra en bøg. Der er meget med kampe og seje tricks ;)

Reserver bøger fra Shaman King-serien her

Musik Top 3:
1. Nephew: "Interkom kom ind".
Den er god og sammen med L.O.C har de lavet Hospital de synger godt ægte dansk musik =D.
Reservér CD'en her.
2. Rammstein: "Rosenrot".
Rammstein er en god tysk rock gruppe de synger godt og det her Album slår alle de andre.
3. Rammstein: "Reisen Reisen".
En af Rammstein’s bedste albums som kun Rosenrot slår, men ingen sang slår Reisen Reisen.
Reserver materialer om Rammstein.
Download Rammstein fra Netmusik.

Prøv en af Nicklas' anbefalinger!

torsdag den 22. maj 2008

Gammelt guld


Jeg faldt over én af Christin & Bilals gamle (fra 1976!) tegneserier, Stenskibet. En på flere måder fantastisk fortælling om en lille fiskerby i Bretagne der trues af de væmmelige kapitalisters spekulationer. Det der hæver tegneserien op i en høj klasse er ikke så meget den politiske dagsorden men mere den mytiske fortælling, om hvordan ældgamle generationer rejser sig i forsvar for det autentiske kulturlandskab. Og så selvfølgelig også Bilals tegninger, der på glimrende vis illustrerer det bretonske landskab. Lån den på KøgeBibliotekerne.

onsdag den 14. maj 2008

Og så er der ny tegneserie på dansk!

Bagdads løver af Vaughan og Henrichon kan nu lånes på KøgeBibliotekerne. Handlingen, der tager sit udgangspunkt i virkelige begivenheder, foregår i det krigshærgede Bagdad, hvor man følger fire løver, der er undsluppet den lokale zoologiske have. Tegneserien er en tankevækkende fantasi om hvordan dyr oplever menneskets verden. Illustrationerne er for det meste holdt i varme farver, der giver læseren en fornemmelse for de varme og øde omgivelser. Billedet er taget fra G. Floy Studios hjemmeside, hvor du kan læse mere om tegneserien.
Der er i øvrigt også kommet nyt bind i serien Konvojen.

fredag den 9. maj 2008

Så er der nye tegneserier på engelsk!

Vi har indkøbt en ny stak tegneserier på engelsk. Der er primært tale om amerikanske serier - både nye og fortsættelser til dem, vi allerede har indkøbt.

Du kan blandt andet læse fortsættelsen af mangaen "Blade of the Immortal"; slutningen på "Clone Wars", der foregår i Star Wars universet; de nye serier "Hellblazer" og "Strangehaven"; Serier og enkelttbind af Neil Gaiman og meget andet.
Se alle vores tegneserier på engelsk her.

Om tre uger kommer der en sending mere, hvor vi blandt andet kan afsløre helt nye sider af Wendy fra "Ønskeøen" og Alice fra "Alice i eventyrland".

mandag den 5. maj 2008

Ind i vildmarken

For et par måneder siden så jeg filmen "Into the Wild". Det er beretningen om Christopher Johnson McCandless (1968-1992), der under aliaset "Alexander Supertramp" vender civilisationen ryggen og drager ud på en rejse gennem USA med det formål at teste sig selv overfor naturen og måske blive klogere på, hvad det vil sige at være menneske. Hans ultimative udfordring efter to års omflakken er Alaskas vildmark, hvor hans lig findes fire måneder senere.
Filmen er en fremragende fortælling om en mands søgen efter sig selv og efter noget større og mere gyldigt end opfyldelsen af samfundsskabte behov om penge og succes. Han er inspireret af flere bøger om vildmarken og om at leve adskilt fra samfundet, og det er et godt sted at begynde, hvis man er nysgerrig efter at få at vide, hvad der drev Christopher McCandless til at udleve sin søgen i så ekstrem grad.
Der er blandt andet: "Walden" af Henry David Thoreau, der beskriver en eneboertilværelse i en hytte i skoven; "Skriget fra Vildmarken" eller "Naturen kalder" af Jack London, klassisk fortælling fra Alaskas minedistrikter samt "Ind i vildmarken" af Jon Krakauer, beretningen om Christopher McCandless og bogen bag filmen. Endelig har Eddie Vedder fra Pearl Jam lavet det glimrende soundtrack.
Læs bøgerne og se filmen, hvis du ikke allerede har gjort det, og måske får du som jeg lyst til at lade samfundet bag dig for en stund. Men husk, det Christopher McCandless lærte af sine oplevelser: "Happiness is only real when shared".