tirsdag den 16. september 2008

Neverwhere

Jeg har lige læst tegneserieudgaven af Neil Gaimans fantasy roman Neverwhere. Kontornusseren Richard Mayhew bliver rodet ind i en skjult verden under London. Richard hjælper en ung kvinde fra denne underverden, hvilket medfører, at han sættes uden for den almindelige verden og ind i underverdenen. Door, som kvinden kaldes, bliver jaget af to lejemordere af den værste skuffe, og i sidste ende er det en kamp mellem de gode og de onde - med flydende grænse mellem de to lejre. Som sædvanlig når det er Gaiman, der er på spil, bliver det en fantastisk rejse med masser af eventyr og ekstraordinære personer. Tegneserien, der er skabt af Carey & Fabry, kan bestilles her. Selve Gaimans værk bestilles her.

Ingen kommentarer: