
Gennem de seneste årtier har den amerikansk inspirerede graffiti været til stede i Danmark, som en del af hip hoppens elementer - til glæde for nogle og irritation for andre. Ofte ser man, som udenstående, blot den mere hurtigt udførte ulovlige graffiti, tags - hvorimod den farvestrålende, stilorienterede og meget kunstfærdigt udførte graffiti, pieces, ofte udføres på steder, hvor der ikke kommer andre end graffitimalere. Alligevel er graffiti blevet en del af et visuelt formsprog, der på forskellige måder har påvirket grafisk design, reklamer og mode. Igennem de seneste par år er graffiti (og street art, der er en slags udløber af graffitien) blevet et voksende fænomen, også i kunstverdenen. Her har navne som eksempelvis engelske Banksy og danske HuskMitNavn gjort karriere, hvor deres værker sælges på gallerier og udstilles på kunstmuseer rundt omkring i verden.
Lørdag d. 22. august 2009, fra kl. 12, vil der være et spændende graffiti-arrangement på Tapperiet i Køge. Nogle af Køges dygtige graffitimalere vil male på den lovlige væg ved Tapperiet. Der vil også være besøg af nogle graffitimalere fra København, der viser deres evner med spraydåserne. Der er således mulighed for at se, hvordan den mere kunstfærdige form for graffiti bliver til - en spændende proces, som de færreste kender og som kræver meget øvelse at mestre.
Hen mod aftenen tændes grillen og der vil være musik og bar.
- Tapperiets hjemmeside
- Tapperiet på Facebook
Tjek nogle af nedenstående links om graffiti ud:
- Gadekunst.dk - stor dansk side om graffiti: http://www.gadekunst.dk/
- Det danske graffiticrew Toys' virtuelle "blackbook": http://www.toyscrew.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar